Arbejdsulykke i Arbejdstilsynet aldrig anmeldt

Arbejdstilsynet glemte at anmelde en arbejdsulykke hos deres egen medarbejder. Kvinden mister nu erstatning, fordi sagen er afvist som forældet. 3F kræver reglerne ændret.

En kvindelig fleksjobber har mistet retten til erstatning, fordi hendes arbejdsgiver, Arbejdstilsynet, ikke overholdt fristen for at anmelde, da hun kom ud for en arbejdsulykke.

- Det er dybt tragisk. Alle er enige om, at der er sket en arbejdsulykke. Papirerne er skrevet og sendt, så kvinden tror selvfølgelig, at alt er i sin skønneste orden. Og at Arbejdstilsynet om nogen har styr på, at reglerne bliver overholdt. Det har de bare ikke. Men det er hende, der må tage hele straffen. Oven i ulykken bliver hun snydt og er afskåret fra en hver mulig erstatning, siger Kurt A. Nissen, faglig sekretær i 3F Slagelse.

Anmeldelsen skrevet
Sagen går tilbage til sommeren 2002, hvor kvinden kom ud for en ulykke, mens hun arbejdede i fleksjob som servicemedarbejder hos en lokal kreds i Arbejdstilsynet. Skadesanmeldelsen blev skrevet, men personaleafdelingen fik aldrig sendt papirerne videre. Sådan som de har pligt til ifølge loven. Det skete først da den daværende SiD afdeling på medlemmets vegne gik ind i sagen og fik Arbejdstilsynet til at sende anmeldelsen. Men det var for sent.

Kort før jul afgjorde Den Sociale Ankestyrelse endeligt, at kvinden ikke vil kunne få erstatning, fordi fristen på et års anmeldelse af ulykken var overskredet uden nogen rimelig grund.

1.100 sager kommer for sent
Sagen er langt fra den eneste, hvor den skadelidte kommer i klemme, fordi fristen for anmeldelse af en arbejdsskade overskrides. Det vil 3F nu have lavet om på.

Ifølge Arbejdsskadestyrelsen seneste tal for 2003 var der på landsplan 1.109 ofre for arbejdsulykker, der fik brev om, at fristen på et år for anmeldelse var overskredet.. Og af dem fik kun 186 behandlet deres sager på dispensation.

En betingelse er stadig, at den ulykkesramte aktivt skal have rykket arbejdsgiveren inden ét-års fristen og have en skriftlig bekræftelse på, at anmeldelsen er sket.

Og det er slet ikke godt nok, mener Kurt Nissen.

- I det her tilfælde er der tale om en nedslidt kvinde i fleksjob, som siden også har fået psykiske problemer. Skal hun oven i egne problemer og generne fra ulykken så også pålægges ansvar for og tag vare på om arbejdsgiveren overholder loven? Det er fuldstændigt urimeligt, mener Kurt Nissen. Han har derfor henvendt sig til Folketinget for enten, at få et års fristen forlænget eller få praksis for dispensation lempet.

Arbejdsgiverne går fri
Ifølge loven kan også arbejdsgivere straffes med bøde, hvis de ikke anmelder en ulykke, som de har pligt til. Men det er bare aldrig sket, bekræfter man i Arbejdsskadestyrelsen. Det er dog en mulighed, man overvejer at bruge i takt med den gennem årene strammere praksis for dispensation fra et års fristen.

- Det er dybt uretfærdigt, at arbejdsgiverne fuldstændigt ustraffet kan løbe fra deres ansvar. Mens den svage part nærmest bliver mødt med knojern og må tage hele straffen, når andre svigter, siger konsulent i 3F's socialafdeling, Hans Dankert.

- Jeg kan ikke sige, om anmeldelsesfristen skal forlænges til 2, 3 eller fem år, eller om det kan gøres ved at ændre praksis. Men noget skal ske. Det her strider mod enhver retfærdighedssans. Samtidig overvejer vi om denne sag og en række andre sager, skal prøves ved domstolene, for at få draget arbejdsgiverne til ansvar, siger Hans Dankert