APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Hvordan foregår en certificering?

Hvordan foregår en certificering?


Virksomheder i Danmark kan få et arbejdsmiljcertifikat gennem en certificering. En certificering stiller krav om, at I har et egentligt system med fastlagte procedurer m.m., som sikrer, at jeres egen indsats og det materielle arbejdsmiljø er i orden.
Akkrediteret certificering og OHSAS 18 001 henvender sig til virksomheder, som ønsker at opbygge et egentligt arbejdsmiljøledelsessystem. Det kan eventuelt kombineres med andre (akkrediterede) ledelsessystemer i virksomheden, f.eks. et miljøledelsessystem eller et supplement til et andet arbejdsmiljøledelsessystem.

Certificeringen gennemføres af bl.a. BVQI, Norsk Veritas og Dansk Standard. Institutionerne gennemfører certificeringen mod betaling, og lever jeres arbejdsmiljø arbejde op til kravene, får I et officielt certifikat fra institutionen.

Certificeringen kan være akkrediteret. En akkrediteret certificering gennemføres af en institution, som er godkendt af DANAK. Det kan f.eks. være BVQI, Norsk Veritas eller Dansk Standard.
Hvordan foregår en certificering i praksis?
Certificering omfatter:
  • En aftale om certificering mellem virksomheden og den institution, der skal certificere.
  • En indledende audit, dvs. en ekstern revision udført af den institution, der skal certificere, som omfatter en gennemgang af jeres dokumentation og en indledende undersøgelse.
  • En certificeringsaudit
  • Udstedelse af certifikat
  • Opfølgning på certificeringen

 

Samtidig med at I indgår en aftale om certificering med certificeringsorganet, får I besked på, hvilken dokumentation I skal sende til den institution, der skal certificere forud for den indledende audit.

Hvis den institution, der skal certificere under den indledende audit eller under hovedefterprøvningen, finder forhold, der strider mod gældende love eller andre bestemmelser, mod alm. praksis, mod bekendtgørelse eller standard eller mod jeres eget system, rejses en afvigelse. Der kan ikke udstedes certifikat til nogen virksomheder, så længe der er udestående afvigelser.

Indledende audit består af følgende aktiviteter:
  • En gennemgang og vurdering af jeres dokumentation
  • En indledende undersøgelse omfattende
  • En indledende gennemgang af jeres kortlægning af arbejdsmiljøet og virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
  • En indledende bedømmelse af fortegnelsen over væsentlige arbejdsmiljøproblemer
  • En indledende bedømmelse af de identificerede, relevante arbejdsmiljømæssige lovkrav
  • En indledende bedømmelse af dokumentation fra Arbejdstilsynet for at se, om der er udeståender mellem jer og Arbejdstilsynet
  • En indledende bedømmelse af gennemførte interne revisioner (audit)
  • En indledende bedømmelse af gennemført gennemgang fra ledelsen (evaluering)
  • En indledende bedømmelse af konkrete mål
  • Et besøg på virksomhedens område
  • En planlægning af certificeringsaudit
  • En rapport fra den indledende audit
 
Ved en certificeringsaudit bedømmes jeres arbejdsmiljøledelsessystem i sin helhed.
 
Audit gennemføres ved en omfattende stikprøve for at vurdere, om det arbejdsmiljøledelsessystem, I har beskrevet:
  • Er indført i fuldt omfang
  • Er tilpasset jeres forhold, de processer i anvender, og om de virker effektivt
  • Er i overensstemmelse med kravene i det beskrevne arbejdsmiljøledelsessystem og andre dokumenterede, relevante krav i henhold til de faktiske aktiviteter

I modtager certifikatet efter sagsverifikatoren fra den institution, der skal certificere, har vurderet indstilling til certificering fra auditteamet. Derefter bliver I opført på certificeringsorganets offentlige liste over virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og på deres hjemmeside.
  • I skal gennemføre en opfølgning på certificeringen mindst en gang om året, og
  • I skal gennemgå den egentlige recertificering efter 3 år. Den institution, der har certificeret jer, kan gennemføre en opfølgningsaudit uden varsel for at sikre, at I - til enhver tid - kan vise, at I overholder certifikatets krav



Tilmelding til nyhedsbrev