Følg os på Facebook

Hjertestarter

Hvad sker der i tilfælde af et hjertestop??

Et hjertestop opstår som følge af uorden i hjertets elektriske system. Det kan udvikle sig til ventrikelflimmer, som er en livstruende situation, hvor blodcirkulationen stopper. Derfor kommer der ikke ilt til hjernen og andre vigtige organer.

Selvom risikoen for hjertestop stiger med alderen, kan mennesker i alle aldersgrupper blive ramt af et hjertestop - og i ca. halvdelen af alle tilfælde indtræffer hjertestoppet uden forvarsel. Hvis hjælpen ikke sættes i gang inden for 8 minutter, vil de fleste mennesker dø.

Ca. 3.500 danskere rammes årligt af hjertestop uden for hospitalerne. Kun 100 - 150 af disse overlever ulykken, hvilket svarer til 3-4 %.

En hjertestarter virker ved at tilføre et elektrisk stød til hjertet ( kaldes også defibrillering - det er det elektriske stød, der gør, at hjertets muskelceller aktiveres og hjertet finder sin normalrytme igen.

Hvis du bruger en hjertestarter (AED), kan det ikke gå galt. Hjertestarteren afgiver kun elektrisk stød til hjertet hvis der er sikkerhed for at hjertets elektriske system er i uorden.

I Danmark har man síden 1990érne arbejdet systematisk med (AED) i ambulancetjenesterne med usædvanlig god effekt.

For hvert minut der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med ca. 10 %. 

APROPOS kommunikation udbyder hjertestarterkurser. Vi forhandler ligeledes hjertestartere AED.

På alle vores kurser i førstehjælp bliver deltagerne introduceret til en hjertestarter.

Du kan være med til at gøre den største forskel, at redde en anden persons liv. 
I USA er det i visse stater påbudt ved lov, at der er en defibrillator (AED) til stede under sportsstævner.
Nogle af de bedste resultater er opnået i lufthavnene i Chicago, USA. Her har der i løbet af den to-årsperiode været 18 tilfælde af hjertestop. I 11 af disse tilfælde har personen overlevet som følge af brug af hjertestartere, hvilke svarer til en overlevelse på 61 %.
Hjertestartere som er opsat i offentligt rum ses flere steder i udlandet, herunder i Finland, Norge, Canada og USA. Typisk er disse opstillet i lufthavne, casinoer, plejehjem, sportsanlæg, plejehjem og på stationer.

I dag bruger de unge frivillige danske kystlivreddere (AED) hjertestartere ved Vesterhavets badestrande
27.12.02 - 18 årige elitespiller faldt om i sportshal. Nordjyske Stiftstidende oplyser søndag den 29. december, at den ellers stort og godt planlagte turnering i indefodbold, Pondus Cup, i Lundergårdhallen i Hjørring endte i et tragisk dødsfald fredag den 27. december 2002 ved 22-tiden.
Hjertestarter opsat på E2
Siden november har 200 medarbejdere været på kursus i at bruge hjertestarteren, og til marts har yderligere 450 fået instrukser i, hvordan den lille kasse virker. Til den tid vil hver tredje ud af i alt 1400 medarbejdere i E2 kunne betjene hjertestarteren. Indtil videre er apparatet blevet positivt modtaget blandt medarbejderne, fortæller Bjarne Siir, sikkerhedsleder på Avedøreværket. - Det giver først og fremmest en tryghed for medarbejderne at vide, at de døgnet rundt kan få førstehjælp med en hjertestarter, hvis uheldet er ude. Tid er jo altafgørende i sådanne tilfælde. Jo hurtigere hjertet får stød, jo større er chancen for at overleve, siger  Bjarne Siir.

Konference på Christiansborg den 18. marts 2003 (starten på lovgivning om hjertestarter)
I slutningen af år 2000 udkom de første fælles internationale faglige retningslinier på genoplivningsområdet. I de nye retningslinier anbefales en øget udbredelse af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) på offentlige steder samt lægmands betjening heraf. I USA, Canada, Norge m.fl. er udbredelsen af AED’er omfattende.
Idag har flere private Danske virksomheder nu allerede indkøbt AED’er.
Der foreligger imidlertid ingen nationale retningslinier på AED området men derimod en lang række uafklarede etiske, juridiske og ressourcemæssige problemer.  
 
27.01.04 I kommende sæson må alle de 30 klubber i de to øverste divisioner for herrer have hjertestarter ved alle kamparrangementer. Det er nu et påbud, siger Norges topfodboldchef Tore Krogstad.

03.03.04 - Tryg i Danmark og Ørestadsselskabet har netop aftalt et pilotprojekt om at forberede opstilling af hjertestartere på de københavnske metrostationer. Hjertestartere (automatiske eksterne defibrillatorer) kan afhjælpe et hjertestop, og eneste forudsætning for at bruge apparatet er, at man har kendskab til livreddende førstehjælp.

19.03.04 - Hjertestartere i lufthavnen
Københavns Lufthavn, der de seneste to år har haft bærbare hjertestartere, som kan betjenes af lægmænd. Københavns Lufthavn har i løbet af de seneste to år brugt sin hjertestarter fire gange. Den bærbare hjertestarter er så nem at bruge, at lægmænd kan genoplive folk med hjertestop. To patienter overlevede af de fire gange Københavns Lufthavn har haft den i brug.