APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Lean, Kaizen og filosofien bag

Lean, Kaizen og filosofien bag

 

Kaizen betyder: kontinuerlig forbedring. Filosofien er, at der ikke skal gå en dag, hvor virksomheden ikke har forbedret sig. Hvis man først får oparbejdet sådan en kultur i virksomheden, står man meget stærkt.

Taiichi Ohno, Vice President hos Toyota Motor, er faderen til Kaizen konceptet. Det er baseret på en samuraitradition. En samuraikriger skal hele sit liv forbedre sin stil (lederegenskaber) og aldrig stoppe med at polere og forbedre sit sværd (processen).

Kaizen, JIT, Toyota Production System blev udviklet helt tilbage i 50’erne. Den vestlige verden opdagede først systemerne under den første oliekrise (1973), da alle bilproducenter havde røde tal på bundlinien -undtagne de japanske!

Faktisk er den filosofi, som ligger bag Toyotas produktionssystem, (TPS) langt ældre end bilindustrien selv. Den kan føres tilbage til Toyotas grundlægger, Sakichi Toyoda, som i industrialiseringens barndom indså, at det drejer sig om at undgå spild og ikke producere ting, der er behæftede med fejl.

Han opfandt en væv, der var sådan indrettet, at den gik i stå af sig selv, hvis en af trådene sprang. På den måde kunne man få tråden knyttet på ny, uden at der i mellemtiden blev fremstillet metervis af stof med fejl, og uden at det var nød­vendigt til stadighed at over­våge hver enkelt maskine.

I hundrede år har Toyota arbejdet videre ud fra dette idégrundlag med det resultat, at der næppe fremstilles en genstand i verden, uden at Toyotas produktionssystem har været anvendt et eller andet sted i processen. Toyota-fagudtryk som kanban og kaizen er husholdningsord i al fremstillingsvirksomhed.

Filosofien blev i 1980’erne udviklet af de tre amerikanske universitetsfolk Womack, Jones og Ross, som blev sendt på en slags dannelsesrejse til Asien for at undersøge, hvorfor virksomhederne dér var så irriterende effektive sammenlignet med amerikansk og europæisk industri. Ikke mindst japanske Toyota viste sig at være en næsten uhyggelig effektiv virksomhed. Rejsen dannede senere grundlag for deres fælles bog ”The Maschine that change the world”, som hurtigt blev en Bibel for vestlige industriledere. Senere fulgte bogen Lean Thinking.

Mange amerikanske virksomheder anvender de japanske teknikker med succes. De kalder det Lean Manufacturing / Lean Enterprise. Den mest succesfulde virksomhed i USA på dette område er Dell computer. Dell gør det så godt, at de giver deres konkurrenter ”baghjul”. Deres største konkurrent, Compaq, kan slet ikke matche dem. Dell har udviklet et produktionsapparat, som er lige efter alle de japanske teknikker. De kalder det ”Right On Time”.

Implement Lean’s erfaringer fra danske og internationale virksomheder, der har implementeret Lean, viser markante resultatforbedringer af konkurrencekraften, såsom: 
 
  • 50-75 % reduceret gennemløbstid
  • 25-50 % reduceret lager
  • 10-30 % øget produktivitet
  • Markant forbedret leveringsevne



Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev