I 1927 undrede Elton Mayo (1880-1949) sig over de kvindelige arbejdere i Western Electric Company i Cicero, Illinois (i perioden 1927-1932). De udførte det såkaldte klemrækkeeksperiment og opførte sig anderledes end forventet. Selv om arbejdsbetingelserne i forsøgslokalet blev forringet igen og igen, steg produktionen.
Det er senere blevet forklaret som et resultat af den interesse og opmærksomhed, der blev vist deltagerne i eksperimentet - men der gives andre forklaringer - bl.a. de sociale bånd, der opstår imellem mennesker, der udsættes for en forandring, skaber sammenhold.
I dag undrer det stadigvæk, hvad det var, der gjorde sig gældende.
Eller var det måske første gang, demokrati på arbejdspladsen blev praktiseret i og med, at medarbejderne blev taget med på råd.
Elton Mayo var en af nøglepersonerne i Hawthorneundersøgelserne, og man fandt ud af, at interessen for medarbejderne havde stor betydning for effektiviteten. Denne teori kaldes også for human relations teorien. Den var første skridt i en mere moderne ledelsesopfattelse, hvor begreber som motivation, trivsel og jobudvikling kom ind i billedet.
OM UNDERSØGELSEN VED MAN, AT:
Hawthorneundersøgelserne, der blev foretaget i 1927 - 1932, viste, at arbejderne prioriterede de sociale behov højere end de fysiske behov i forbindelse med arbejdssituationen.
Medarbejdernes behov for at tilhøre en uformel gruppe havde derfor større indflydelse på arbejdets udførelse end hvor gode, de fysiske rammer var – selvom lyset blev dæmpet, arbejdede gruppen alligevel hurtigere og mere effektivt.
Human relationsskolen byggede derfor på den grundidé, at medarbejderne skal føle, at de er betydningsfulde og have så megen selvbestemmelse som muligt.