Følger du dit indre kompas?

 

I dag findes der en sand underskov af forskellige kursustilbud til ledere og medarbejdere på alle niveauer. Mange af disse kurser tilbyder forskellige metoder og manualer, der kan lære deltagerne om fx assertion, anerkendelse, serviceledelse og meget mere. Meget få udviklingskurser retter dog reelt fokus på det enkelte individs unikke ressourcer.

 

På trods af det, er kurserne heldigvis oftest relevante. Deltagerne udtaler da også, at det er spændende at blive præsenteret for nye værktøjer og indfaldsvinkler i samvær med andre deltagere. Men hvor går man hen for at skærpe sine sanser? Hvordan får man styrket sine individuelle, sunde fornemmelser, sin intuition? Hvordan lærer man at være loyal over for sit førstehåndsindtryk?

 

Denne pejling efter sin ”sjette sans” bliver nemlig tit skubbet i baggrunden i væsentlige beslutningssituationer. Det er der mange psykologiske forklaringer på. Bl.a. kan det være næsten uudholdeligt (angstprovokerende) at stå med en vanskelig beslutning helt alene. Men sådanne situationer forekommer ofte, både i erhvervslivet og privatlivet. Det er i de situationer, at vi fristes til at søge sparring og rådgivning. Og det er der overhovedet ikke noget galt i - det er fornuftigt! Imidlertid er det min påstand, at det gøres i for høj grad, og at vi indimellem, i praksis, ubearbejdet overtager andres beslutninger og gør dem til vores egne. Og det kan blive meget uheldigt. Religionsfilosoffen Dorothe Sölle skrev da også følgende vise ord for snart 25 år siden: ”Hvert skridt du selv tager, er mere værd end de erkendelser andre gør.”

 

Rådgiverne (i meget brede termer) deler jo ikke den samme virkelighed som personen, der har udfordringen!

 

Ingen mennesker er ens, og ingen har det samme mentale ”landkort” at styre efter. Det er jo disse forskelle, som gør mennesker til unikke skabere af kreative idéer og utraditionel problemløsning – altså når de tør give sig selv lov!

 

Mange ledere udtaler da også for sig selv – i bagklogskabens klare lys - at de efter en fejlagtig ansættelse af en medarbejder, en uheldig investering, en fejltolkning af markedet eller andet ærgrer sig dobbelt, fordi deres sunde fornuft i virkeligheden sagde dem, at de burde have gjort noget andet! Pointen er, at man heller ikke kan gå mange steder hen og blive skærpet på disse ekstrasensoriske sanser, herunder intuitionen.

 

Men det kan dokumenteres, at de ledere, der dog tør bygge deres beslutningstagning på en sund intuition, scorer højere på en lang række performanceparametre end de ledere, der fortrinsvis bygger deres beslutninger på logisk-analytiske og deduktive slutninger.1)

Kan man så blive sin egen coach?

 

Ja, og det bør indgå i al beslutningstagen, at man efter at have lyttet til rådgiverne også konsulterer sig selv. En beslutning skal forankres hos én selv. Og det er det, der desværre sker lidt for sjældent for mange.

 

Mulighederne synes at ligge i, at den enkelte person træner sig i at blive opmærksom på sine indre signaler. Det kan ske på mange forskellige måder. Nogle mennesker inddrager så forskellige metoder som meditation, afspænding, går en tur alene i skoven, måske drømmetydning, psykoterapi, yoga. Et redskab er dog klart og absolut tilgængeligt her og nu for de fleste: Tavshed og stilhed. Når du er tavs, bliver du jo hørende. Og stilheden kan blive som et ekko at dit indre. Måske begynder din indsigt endda, når du slukker for bilradioen?

 

Målet er, at den enkelte opnår øget selvindsigt og kan genkende egne følelser og bruge dem konstruktivt i en beslutningssituation. Men en sidegevinst synes også at være en reducering af arbejdsmæssig stress, som netop er en oplevet ubalance mellem indre ønsker og ydre krav.